Arkæologer bruger AI til at skabe forhistorisk computerspil

Historikere og arkæologer forsøger hele tiden på at finde nye måder at gøre fortiden levende på. Og på danske museer har audiovisuelle og digitale løsninger længe været en del af formidlingen.

Indtil nu har det dog været meget dyrt at udvikle spændende digitalt indhold om fortiden, og det har krævet specialiseret arbejdskraft. Samtidig har det været svært at opdatere indholdet med ny viden.

Det er af samme årsag kun store kommercielle spiludviklere, der har haft succes med at lave historiebaserede computerspil. Populære eksempler er Assassin’s Creed og Civilisation, som er flotte, men som ikke altid vægter historisk nøjagtighed særlig højt.

Men i en ny forskningsartikel i tidsskriftet Advances in Archaeological Practice viser arkæologer fra Københavns Universitet, at de ved hjælp af AI, det gratis værktøj Unreal Engine og tutorials på YouTube selv har kunnet skabe et levende 3D computerspil - på kort tid og til meget små penge.

- Vi mener, at de gratis værktøjer, som nu er tilgængelige for alle, har potentiale til at revolutionere den digitale kulturarvsformidling. Og med artiklen om vores spil giver vi andre fagfolk opskriften på, hvordan de kan gå til det digitale formidlingsarbejde uden at bruge enorme ressourcer på det, siger arkæolog Mikkel Nørtoft fra Københavns Universitet.

Smalltalk med en stenalderkvinde

3D-spillet, som forskerne har udviklet, er baseret på forskningsprojektet Deep Histories of Migration, der handler om bondestenalderen i Nordeuropa. Omdrejningspunktet for spillet er arkæologernes egne videooptagelser af to velbevarede langdysser fra Lindeskov Hestehave på Fyn.

- Formålet med spillet er kort og godt at lære mere om bondestenalderen og de gravmonumenter man byggede dengang i et dramatiseret univers. Det gør man blandt andet ved at tale med to AI-drevne figurer, en arkæolog og en stenalderkvinde, som vi har promptet med baggrundshistorier, forklarer Mikkel Nørtoft og fortsætter:

- Vi har med andre ord ikke haft besvær med at skrive lange manuskripter, fordi figurerne taler ved hjælp af generativ AI og altså selv kan formulere sig – evt. på flere forskellige sprog - baseret på vores prompts og egne sammensatte arkæologiske vidensbanker.

Det betyder også, at forskerne løbende kan ændre historierne i takt med, at de får ny viden. På den måde kan de sikre sig, at formidlingen hele tiden står på solid faglig grund, samtidig med den virker umiddelbar og naturlig for dem, der spiller.

- Vores spil er primært et eksempel på, hvad der er teknisk muligt for begyndere, så vi anbefaler, at museer og andre interesserede bygger egne scenarier med deres ekspertviden. Med lidt starthjælp vil de fleste kunne lære at bygge et simpelt scenarie med figurer på få dage og begynde at eksperimentere med denne type formidling.

For Mikkel Nørtoft og hans kolleger viser deres forsøg med at lave et computerspil først og fremmest, at arkæologer og historikere ikke længere er afhængige af dyre kommercielle udviklere. Men at de nu selv kan tage styringen med formidlingen af deres fag og lave deres egen forskningsbaserede digitale version af forhistorien.

Se et eksempel på arkæologernes spil på YouTube.